Danland Select Søndervig

Danland Select Søndervig

Vi havde lejet 5 dage i Danland Select i Søndervig, Danland Comfort og Select ligger begge i Søndervig.

3 værelses luxus lejlighed i 2 plan, beliggende ca. 100 m fra Vesterhavet. I et stille område, med sommerhuse og klitter omkring. Lejligheden bestod af overdækket indgangsparti med plads til havemøbler, lille køkken, seperat toilet, stort badeværelse med brus, hjørnespa samt sauna, opholdsstue med brændeovn, 2 udgange til terrasser, spisebord og sofagruppen samt opgang til 1. sal med 2 værelser, loft til kip og holdt i almuestil. Utroligt hyggeligt, dog var terrasserne mod øst og syd, hvilket gjorde, at vi ikke havde aftensol. Lejlighederne er sammenbygget i pyramideform af 4 lejligheder samt en hovedbygning, derfor er det ikke alle, som ligger lige godt for solen. Lejlighederne kan varmt anbefales.

Anmeldelse af område :

Søndervig er en typisk ferieby, byen består primært af 2 “hovedveje” Lodbergsvej og Badevej, begge indrettet som stilleveje. Der er 2 små butikscentre, supermarked, caféer, restauranter, bowlingcenter og masser af aktiviteter for børn: minigolf, minibiler, legepladser, hoppeborg, trampoliner og et minitog, der kører gennem byen. Derudover er der Søndervig Badeland, som er en del af Danland. Når man har lejet sig ind hos Danland, er der gratis adgang til badelandet med børnevenlig pool, babybassin, spa, rutschebane og grillbar. Stranden er en stor lækker hvid strand med bunkers. Dog skal man passe lidt på det lumske vand. Bølgerne er store og understrømmen stærk.