Camping L´hippocampe – Volonne

Camping L´hippocampe – Volonne

Camping-Lhippocampe3

Vi havde hørt, at det var en rigtig god plads, når man har teenagebørn i familien – og det passede. Der er mange aktiviteter på pladsen, fx tennis, bordtennis, petanque, beachvolley, vandpolo, vandgymnastik m.v. Om aftenen er der underholdning flere gange om ugen, men også mulighed for at sidde i “fred og ro” og nyde en drink ved poolen. Der er også et underjordisk diskotek med adgang kun for pladsens gæster. Aldersgrænsen var ca. 12 år, så her var der også rig mulighed for de unge til at lære andre at kende.

Selve campingpladsen er rigtig hyggelig og flot beliggende ved floden. Der er restaurant, bar, pizzaria og et meget lille supermarked.

Der er 2 pools, med desværre ikke så meget plads og ikke så mange liggestole.

Vi boede i et mobilhome til 6 personer med aircondition. Vi fik dog også brug for at sætte varme på om natten, da nætterne i 400 meters højde er ret kølige.

Vi vender meget gerne tilbage til næste sommer.

På vej til campingpladsen (efter en uges ophold længere sydpå i Frankrig) besøgte vi Pont du Gard, som er en gammel romersk akvædukt. Det er et imponerende bygningsværk, som absolut er et besøg værd. Vi gjorde også holdt i Nîmes for at se den romerske arena. Desværre var der lukket på grund af koncert om aftenen, men selve arenaen var under alle omstændigheder meget flot udefra.

Campingpladsen ligger som nævnt i den lille by Volonne, der med sine smalle gader er utrolig hyggelig. Byen ligger på den såkaldte Route Napoleon og blandt de “største” attraktioner er to klokketårne på bjergsiden over byen.

Vi kan anbefale udflugt til Gorges du Verdon, som er Frankrigs svar på Grand Canyon. Ved den flotte sø, Lac de Ste-Croix, lejede vi vandcykler og tog en tur op ad floden ind i kløften.

En fantastisk flot tur. Vi vil anbefale at leje vandcykel med “indbygget” rutchebane. Og tag endelig madpakken, badetøj og håndklæde med ud på vandcyklen. To andre ture byer i nærheden af Volonne. Sisteron, der med sin flotte borg, ligger også smukt ved floden. I Dignes-Les-Bain