Hotel Nørherredhus – Nordborg

Hotel Nørherredhus – Nordborg

Hotel Nørherredhus – Nordborg

Anmeldelse af hotel :

I forbindelse med arbejde på Als (den ene af os) havde vi brug for en overnatning i Nordborg. Vi fandt Hotel Nørherredhus på nettet. Prisen var billig (680.- kr. for 2 personer for et dobbeltværelse med morgenmad). Beskrivelsen af hotellet så fin ud, så vi bookede direkte på hotellets hjemmeside.
Hotellet, der er nyrenoveret i 2006, levede absolut op til forventningerne. Vores værelse, der var pænt og rummeligt, havde bl.a. et godt badeværelse og fladskærms-TV.
Personalet på hotellet var høflige og effektive og morgenmadsbuffeten god.
Vi kan kun anbefale hotellet.

Anmeldelse af område :

Vi havde ikke så meget tid til rådighed. Desværre, for der er ellers meget at se på i området. Først og fremmest besøgte vi Danfoss Universe, der ligger lige i nærheden af Nordborg. Spændende for de lidt større børn og også de voksne.

Er man interesseret i slotte, så ligger Nordborg Slot, Augustenborg Slot, Sønderborg Slot og Gråsten Slot i området.
Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke ved Sønderborg er også en mulighed for de historieinteresserede. På grund af tiden blev det dog kun til en køretur forbi stederne for os.
For golfspillere er der to golfbaner i nærheden. Nordborg Golfbane ligger fx. 1 km fra hotellet.
Vi kan anbefale Asian Wok House i Nordborg, hvis man ønsker at spise godt og billigt – www.wokhouse.dk På hotellets hjemmeside (under “Hotel info”) er en række links, der med fordel kan bruges.
Der ca. 50 km til Kruså og de billige øl og sodavand lige på den anden side af grænsen.